Frankrig har altid stået som noget helt specielt, når man taler om vin. Det gælder naturligvis også, når talen falder på hvidvin. De klassiske franske duer har lagt grunden til det eksklusive ry, hvidvin fra Frankrig har i dag. Det er derfor ikke uden grund, at de fleste andre vinproducerende lande har introduceret de store franske druesorter, i et forsøg på at kopiere de bedste egenskaber fra hvidvine fra Frankrig.De mest kendte regioner for hvidvin i Frankrig er Bordeaux, Alsace og Bourgogne. Men det er samtidigt tre regioner, der fremstiller vidt forskellig hvidvin – ikke engang druerne kan de blive enige om. I Bordeaux er den foretrukne drue til hvidvin Sauvignon Blanc, som i virkeligheden er bedst, når den blandes med en smule Semillion og bliver til en tør, aromatisk hvidvin.I Bourgogne sværger man til Chardonnay, som er druen bag de store Chablis'er, regionen er berømt for i hele verden. I dag er Chardonnay blevet hvermands eje, men det er ikke mange år siden, at vinbønderne i Bourgogne troede, at de var de eneste, der kunne få ordentlig hvidvin ud af den drue.Den sidste region i Frankrig, vi vil nævne, er Alsace, som har en stolt tradition for at fremstille hvidvin. Alle vine i Alsace er enkeltdruevine, hvilket fremgår af etiketten. Man taler om de noble druer – Riesling, Gewurztraminer, Pinot Blanc, Silvaner, Pinot Gris og Muscat. Det er mange sorter for så lille en region, hvilket skyldes at jordbunden er utroligt forskellig fra egn til egn.
95,00
135,00
409,00
289,00
249,00
155,00
105,00
75,00
179,00
279,00
65,00
359,00