Bourgogne lægger jord til flere af de største – og i visse tilfælde også dyreste – hvidvine i verden. Bedst kendt i brede kredse er området omkring landsbyen Chablis. Landsbyens velsignelse er, at der bag byen ligger en bakke, som er fuld af limsten og perfekt positioneret i forhold til solen. Klimaet er faktisk for koldt til vindyrkning, og mange steder i Bourgogne ser man rør fra ovne, der skal holde planterne varme, hvis frosten om vinteren truer med at dræbe stokkene.Vinene fra denne lille høj i Bourgogne klassificeres som Grand Cru. Markerne tæt på skråningen benævnes Chablis Grand Cru, og længere væk hedder de Chablis Premier Cru. Kvaliteten falder jo, jo længere væk fra Grand Cru markerne man kommer. Men med den rette viden kan man få vine, der næsten holder Grand Cru niveau, men til en brøkdel af prisen.Et andet navnkundigt område i Bourgogne er Macon, hvor man finder byen Chardonnay. Indbyggerne mener selv, at druen af samme navn stammer herfra – men det stiller andre spørgsmålstegn ved. Uanset hvad, så virker det som om Chardonnay elsker området. Her er varmere end i Chablis, og mange mener, at Macon vine er bedre end de mere berømte vine fra Chablis.Bourgogne var i øvrigt den første vinregion, som fik et vinbroderskab – i dag er der mere end 200 broderskaber over hele Frankrig. Bourgognes broderskab hedder La Confrèrie des Chevaliers du Tastevin og blev oprettet som følge af krisen i 1930'erne, der betød at vinbønderne ikke kunne komme af med deres vin. Ved at invitere notabiliteter til middage viste selskabet, hvor godt man spiste og drak i Bourgogne. Og dermed øgede man salget af vin fra regionen.
95,00
105,00
169,00
209,00