Indtil 1960'erne var Californien mest kendt for at fremstille en sød slags portvin. Det kan virke noget overraskende i dag, hvor Californien er kendt for produktion af bl.a. hvidvin af meget høj kvalitet. De fine californiske hvidvine kan vi takke en ny generation af vinbønder for, som introducerede nye teknikker og viden, så de i dag kun 50 år senere, fremstiller en fantastisk hvidvin.Vendepunktet for Californien kom ved en blindsmagning i Paris i 1976, hvor hvidvin fra Californien i de fleste kategorier fejede al konkurrence af banen. Med ét var Californien sat på kortet over de bedste producenter af hvidvin i verden.Den foretrukne drue til hvidvin er Chardonnay, som vinbønderne i Californien har været med til at udbrede til alle. Det er en drue, der tager karakter af sine omgivelser, og i Californien giver det en solmoden hvidvin med masser af smag. Klimaet betyder, at man kan høste sent, og dermed får druerne en god frugtsmag og et højt sukkerindhold. Det giver en hvidvin med en høj alkoholprocent – ofte helt oppe på mellem 12 og 14 procent. En del vinhuse lagrer – i modsætning til eksempelvis Frankrig – deres hvidvin på egefade, hvilket giver vinen endnu mere karakter og fylde.De vigtigste vinhuse i Californien, der fremstiller hvidvin, ligger i fire regioner: North Coast, som er området nord for San Fransisco, Central Coast mellem San Fransisco og Los Angeles, South Coast fra Los Angeles til den mexicanske grænse og Central Valley. Det mest kendte vindistrikt i Californien – og USA for den sags skyld – er Napa Valley, som ligger i North Coast-regionen.
75,00
95,00
115,00
299,00